Cuba - Habana – 8.- 21. januar

Det er sindssygt!! Jeg er blaest omkuld af alle de indtryk. Aldrig har jeg vaeret et sted som har vaeret saa overvaelende. 14 dage foles som 2 mdr!! Kulturen er saa anderledes. Man bliver hele tiden introduceret til en ny duft, et nyt smil, en ny paatale, et nyt blik. Deres kultur lever saa meget i gaden, at alt opleves og udleves der. Deres personligheder er staerke, der rom er staerk, deres bilos er staerk, deres intensitet er staerk – selv en Viking foler sig vaeltet.

Naar de er glade larmer de, naar de danser larmer de, naar de spiser larmer de, naar de ser TV larmer de, naar de er sure larmer de – naar de sover (?) larmer de. Der er en puls i byen som ikke beder om fred.Var der nogen som sagde natte ro? Glem det!!

Og selvfolgelig skal Habana opleves! Uden tvivl!! Hvis der ikke er andre steder paa denne jord, saa derfor. Ellers – fordi den er saa forbandede afdanket paa en fandens smuk maade, fordi cubanerne er rovsode og baerger de storeste smil!! Fordi der er et musik mekka som naerer en hver sjael til MAX! Fordi det er godt at lade sig drage af det ukompliceret, tankefrie og simple liv engang imellem, fordi Rumbaen (afro-cubansk dans som danset hovedsageligt at sorte) er saa forforende og fraek (og OV, hvor ville jeg onske jeg var neger!!) Derfor skal Habana opleves!!
Den sitrende varme, bilosen, den konslose mad, jineteros, skodeslose blikke, kurtiserende tilraab, provokerende fraek dans – alt dette og lidt til, er Habana. What you see is what you get – ALL OF IT!!

Tiden forsvinder som sand ml fingerene her paa Cuba. Maja, alt forladt for de gange du ikke har ramt vores aftalte klokkeslet hjemme i DK. Jeg har fuld forstaaelse!!!! Har skaenket dig mange mange tanker fra dette tidslose land :o))

Jeg boede i et casa particular (hvilket betyder at man bor privat hos cubanerne) hos Janette, i bydelen Vedado, de forste 2 uger i Habana. Skon bydel med masser af kaempe gronne traeer, lidt vaek fra selve Habana bymidte. Janette er denne her underskonne cubanske kvinde, som serverede morgenmaden med det varmeste smil og den storste vrikkende numse! Det var himmelsk at bo hos hende..
Da jeg var syg nogle dage (rimelig hoj feber og var overbevist om at jeg blevet banket om natten -af mig selv?-med et baseball bat, for jeg var fuldstaendig smadret i hele kroppen) tog et par dybe fuger plads midt i Janettes pande. Hun bekymrede sig og var ikke rigtig rolig for jeg blev rask igen.