Det var en fejl at tage til Habana igen.Ikke at forstaa, at det er Habanas skyld – slet ikke!! Det er helt min egen. Habana skal ikke bebrejdes her – slet ikke! Det er bare, i mine ojne, ikke den rette by naar man ikke har overskud. Og paa det her tidspunkt var jeg lidt lost. Jeg havde ikke rigtig nogen fornemmelse for hvor jeg ville hen, hvad jeg ville se, hvilken omgivelser jeg onskede eller noget som helst. Det eneste jeg vidste var, at jeg var fyldt op af indtryk, oplevelser, steder og mennesker jeg havde modt. Jeg folte mig alene.......ohhh, jeg VAR alene og det slog lidt haardt lige der og saa var jeg frustreret over at jeg altid skulle bruge energi paa at gore mig forstaaelig, trods mit spanglish.
Jeg havde simpelthen go´ gammeldaws hjemve!! Jeg savnede alt det kendte omkring mig derhjemme. I var allesammen i meget hoj kurs hos mig de 2 efterfolgende dogn kaere venner og familie!! (aad tonsvis af tudekiks) Min lille krop kunne ikke rumme mere . Jeg havde brug for tid til at fordoje mine rejse eskapader og lade dem finde deres plads paa mit lager, for som tidligere naevnt er Cuba indbegrebet af intensitet!! Og det foler jeg, at jeg kan sige uden egentlig at have set saa meget af landet rent kvadratmeter maessigt..
Alt dette kan jeg sige nu, efter at have kigget lidt i reflektionernes spejl (gir for det meste et ret godt spejlbilled.....o) Saa i virkeligheden tror jeg, at et hvilket som helst nyt eller ukendt land havde vaeret forkert for mig lige der. Saa meget klogere og saa fyldt af nye oplevelser – god cocktail!
Efter et par dogn af rodloshed, frustration og et velment besog af utidige 5 aarige Sabine, besluttede jeg at soge lidt ´neutral´ grund, hvor jeg kunne finde mig selv igen. Jeg miksede en cocktail af det velkendte USA med et touch af det latinske (kan jo ikke lobe fra at jeg er lidt vild med det) – og vupti, saa stod der Miami paa flybilletten. AC, tak fordi du inspirerede mig med dine eskapader derfra!
