Cuba – Trinidad – 21.- 27. januar

Ahhh, alt faldt ned i tempo. Livets gang blev rolig og bilosen blevet skiftet ud med hestesved og gadestov. Gaderne osede af ro og et meget tilbagelaenet liv.
Det tog noget tid for mig at slippe Habana og sindssygen og finde mig tilrette med stilheden. Min krop og sjael fortsatte med at lede efter den intense puls som Habana saa unikt gemmer paa. Men forgaeves........der var blot smaa gader med pjuskede toppede brosten, skaeve gadedorer som gemte paa et landsbyliv fuld af charme, historie og traditioner. Der var ingen pragende gadeskilte, ingen systematisk gadebelysning, ingen stojende biler, da storstedelen af trafikken gennem den lille by foregik til hest.
Der er smukt og charmerende som bare fanden i Trinidad! Det er paa sin plads at UNESCO har udnaevnt det til at vaere bevaringsvaerdigt. En kaskade af farver pryder bade billedet fra de skaeve lave huse. Super skont!
Maden blev pludselig smagsfuld og det konslose forsvandt. Kyllingen havde en god laekker saft og kraft, risen var krydret som i Indien, fisken var gratineret med ost og grontsager og et nyt tilbehor opstod i form af en saltet chips, lavet paa en endnu ukendt grontsag! Paa en god dad var det faktisk lidt af en kulinarisk oplevelse at besoge Trinidad.
Og saa var der stranden...........mmmmm!! What a day for a daydream! En lille skon tange af en halvo, med hvidt sand, dejligt skyggende palmer, turkis hav og en bagende sol. Naesten alle gadehjorner i Trinidad havde taxier ventende paa at blive fyldt op og pendulere de 14 km ud til Playa Ancon. Solle 2 CUC (ca.10 kr) skulle vi hoste op med pr snude. Bunden paa min solbrune kulor jeg render rundt med nu (ohhh, hva – er det koldt i Danmark?) blev lagt der.....:o)
Jeg delte Trinidad med Annette, min skonne veninde, som ogsaa var taget til Cuba. Tak for en skon skon tid sammen – alle dage og alle stunder. Jeg ville ikke have undvaeret en eneste af dem - du ved hvad jeg mener!