Sikke farver, sikke fryd for øjnene. Mendoza var vores introduktion til de sydamerikanske bjerge – og hvilken introduktion! Vi har set bjergkæder så farverige, så rå, så golde, så intense, så fantastisk smukke. Jorden gemmer på alle verdens mineraler i smukke farver og her i disse bjerge vælger den lige så klogt at udstille dem alle – som en anden farvepalet! Hvilket syn!
Bjergene er så høje at det næsten er uvirkeligt. Solen er så varm at jeg ikke kan lade være med at smile, vinen er så blød at jeg bare vil have mere, byparken er en ren fornøjelse for mine fødder at betræde på min morgen løbetur mens jeg beundrer solens skønne farver som den rejser sig over bjergene i morgenlyset. Lykke er……
Vi nød landskabet til fods, til hest, til bils og bus(?), til lufts (forklaring; vi kastede os ud i 1,2 km kabel, fastspændt i en sele, opdelt over 6 etaper, som var hængt over kløfter og floder – 2 af dem foregik med hovedet nedaf!) og til cykels. Vi osede i Mendoza – natur osede. Det var som et bedre sommerudsalg vi var endt i, af naturens varer.
