Jeg sidder her i Asuncion, paa hotellets net cafe, receptionisten ved siden af mig, jammende til lokal rap musik. Yo Yo!!Her er FANDENS varmt. Ca 40 grader og meget fugtigt!! Puhhaaa, haaber min lille krop kan vende sig til det. Der er en pudsig af slappethed over byen saavel som i menneskerne her. Det virker som om halvdelen af byen er paa ferie et eller andet sted!. Det vi har set af byen idag er ikke saerlig impornerende (til Asuncions forsvar ska det lige siges, at det ikke er saa meget) Deres smaa parker er super hyggelige og fyldt med dejligt skyggende treaer. Og vi tager traveskoene paa imorgen og leder efter flotte bygninger og skujlte originale gyder – altsaa de hyggelige af slagsen!
Jeg kom i nat og min far ankom i formiddags ved 11 tiden. Receptionisterne smilede bredt da de saa vores genforenende kram og mit hjerte jublede af glaede! Vi har 9 ugers eventyr foran os her i Sydamerika og jeg glaeder mig som havde jeg en uaabnet gave foran mig. Der er noget helt specielt ved forventningen glaede. Den foles helt unik nede i maven og er svaer at erstatte med noget andet.Farmand sover trygt ovenpaa og jeg gor ligesaa om lidt.......klar til morgendagens nye oplevelser........
Det siges at vaere et land fuld af korruption. Det sigeas at vaere et ludfattigt land. Det siges at vaere farligt at faerdes i gaderne i Asuncion. om aftenen.
I de 2 dage vi nu har vaeret her har jeg ledt laenge efter disse tendernse, men de gemmer sig godt nok godt. Maaske er jeg en blaa ojet turist som er mere optaget af alt det nye som Asuncion har at byde paa – hvilket jeg i saa tilfaelde kun er glad for – eller maaske er det mere en skrone end noget andet. Jeg har indtil videre kun oplevet en rolig by – dog uden en storre charme – men med super venlige mennesker som er meget beskedne. De forekommer mig lidt tilbagetrukne og kunne aldrig finde paa at springe dig i hovedet som en anden trold op af en aeske. Naar du tiltaler dem svarer de dig hofligt og meget hjaelpsomt, og saa lader de dig vaere. Den mest extroverte gadesaelger vil maaske hive et par dimsedutter frem og naesten undskyldende prove at saelge dig hans krims krams. Men hvis du blot siger nej tak, bliver han stille og traekker sig lige saa lydlost som han kom. That´s the spirit!!
De har til gengaeld en skon maade at glo paa een paa. Et naesten forstenet blik, uden at fortraekke en mine, og alligevel fornemmer jeg at de tager alle indtrykkene ind. Det er hverken intimiderende eller indvaderende – mere nysggerigt, paa deres egen beskedne maade. Jeg maa tage mig selv i at usikkert slaa blikket ned fordi jeg ikke kender denne minik. (Og maaske er det i virkeligheden rimelig belejligt for deres fortove har flere huller og ujaevnheder end godt er!)
Det er en stor kontrast til fx Cuba – et meget anderledes karaktertraek. Jeg finder det super interessant at se hvordan mennesker fra det vi maaske – i grove traek – vil definere som samme kultur, er alt andet end ens. De har maaske det tilfaelles at de begge befinder sig i det latinamerikanske, men deltaljerne i deres kultur og liv tegner tydeligt forskellene.
Deres smaa byparker er smukt dekoreret med store frodige traeer. Det liver byen op, som ellers er rimelig solle at se paa. Ikke saa mange inspirende bygninger, ikke nogle spaendende gyder at forsvinde ned af, ikke nogle fantastiske farver som traekker i ens smilebaand. Men efter at have vaeret her nogle dage kan jeg alligevel se at byen har karaktér! Menneskerne er dejlige og maden er rigtig laekker – og billig!! – tilberedt af hjertet og severet med et smil. Trods Asuncion blot skulle vaere et pit stop for at komme til Iguazu, verdens storeste vandfald, har det givet mig en uforglemmelig oplevelse af et indbydende land og en dejlig kultur. Nok et sted som jeg aldrig havde overvejet at besoge og den fornemmelse af at kunne kigge paa et verdenskort og genkalde mig billeder, lyde, dufte, oplevelser og minder fra de fjerneste kroge af verden er helt speciel.
Naa, hvad laver man saa i en by som ikke er saerlig charmerende og som blot er et pit stop til noget meget storre og mere spaendende,?! Jo, man skruer op for varmen til 45 grader!!!, og hopper ind i en air-con bil med en lokal guide! Et eller andet maa der da vaere at se!! Jeg kunne slet ikke taenke eller lade vaere i den varme. Jeg rendte rundt i en konstant ‘ud af kroppen’ oplevelse i flugt fra heden.
Vores guide Manuel talte tysk!!! Hvad sker der! (Til dem af jer som har laest mine forste indlaeg vil vide hvad jeg mener og til nyankomne, ja saa har jeg stort set stodt ind i tyskere over alt paa min rejse) Og nu en paraguaner som taler tysk – flydende endda! Historien bag er, at han har boet i Tyskland i mange aar og der er generelt en staerk relation til Tyskland her i Paraguay, uden at jeg kan huske hvorfor.
Anyways, Manuel formaaede at finde spaendende ting frem til os. Gamle paladser, museumer, centralbanken – et kaempe monstrom af en bygning, som er indhegnet af et solidt staal hegn, dekoreret med sikkerhedsposter overalt som et andet Fort Knox. – et gigantisk markedet med det storste udvalg af indvolde jeg nogensinde har set. Eller det vil sige, jeg saa ikke saa meget, holdte mig tvaertimod for naese, mund og ojne og lod mig fore af Manuel. Danm, det var nasty!! Alt andet paa markedet var som man kender det; alt fra frugt til sko til ost til cd’er til krydderier til toj.
Det mest fascinerende jeg saa paa den tur med Manuel var en kirkegaard med de mest fantastiske ‘gravhuse’ jeg nogen sinde har set. Det var ligesom at gaa i en miniature by med smaa huse, lavet af det smukkeste marmor med tusindvis af udsmykninger i form af stukke, bronze, kobber, stobejern osv. i alskens farver. Jeg var fuldstaendig maalos! Jeg kunne snildt have spenderet hele dagen derinde og udforsket hvert et lille ‘hus’. Kirkegaarden var indrettet med smaa gader – og ja, der var ogsaa gadenavne!! - hvor disse ‘huse’ laa paa. Hvert gravhus tilhorte en familie, hvor ofte flere generationer laa begravet. Jeg springer lige kort i tiden og hopper frem til Buenos Aires, som vi var i lige inden paaske. Der var nemlig ogsaa denne slags kirkegaard, med smaa gravhuse. MEN – den var holdt i de normale graa/sorte farver som vi kender det fra kirkegaarde. I Asuncion var der nogle der havde tabt farvepalletten ud over gravhusene! Det var saa smukt at se en kirkegaard med saa meget liv!! Og uden at jeg skal blive alt for filosofisk bed jeg mig maerke i, at doden faktisk kunne blive en lidt lettere størrelse med alle disse farver.
Slutteligt tog Manuel os med op paa en bakketop lidt ude for byen med en skon udsigt. Disen laa tungt ud over landskabet pga varmen. Av hvor det kogte. Vi tyggede lidt paa den tykke luft og korte tilbage til byen. Dér havde jeg arrangeret med vicevaerten i en bygning som laa taet paa vores hotel, at vi kunne nyde udsigten over byen fra deres 17. tagetage. Det var fedt!! Vi kunne se hele byen og floden Rio Paraguay som danner den ostlige ydre kant af Asuncion.
Vi nod en let aftensmad paa en super hyggelig lille bog cafe rundt om hjornet. Min far fik serveret sin 0,6 L ol i en vinkoler, som de gor meget hernede. Ollen skulle jo nodig blive fesen! Jeg nod min kolige hvidvin mens varmen blevet jaget bort fra min krop. Mmmmm, se la vie......
